Testimonium

barbera-d-asti-nero

DENOMINAZIONE DI ORIGINE CONTROLLATA E GARANTITA

SUPERIORE

Første etiket i 1996

Alfiero Boffa:

Jeg er på stadig jagt efter den høje kvalitet, der endnu gemmer sig, efter de fortrin, der endnu skal opdages, efter de herlige overraskelser, som Barbera endnu kan give os.

En af dem er vinens lange levetid (20-30 år), hvor duften, farven og kroppen udvikler sig og stabiliseres på deres højdepunkt, som eksempelvis i de flasker, jeg fandt i min faders private vinkælder efter hans død i 1995.

Det var faktisk, da jeg åbnede nogle af dem, at jeg fik ideen til at følge den gamle, traditionelle vej med et lille parti vin, som jeg kaldte Testimonium (“Vidnesbyrd”) netop på grund af den gamle vinifikationsmetode.

Det er klart, at en sådan vin kun kan fremstilles i perfekte årgange, hvor druerne er helt modne og skallerne fuldstændigt fejlfrie. Disse faktorer tillader en meget lang opblødning på 20-25 dage med nedpresset kvas.

På denne måde opnås et meget højt indhold af ekstrakt, som giver den flotte granatrøde farve, de intense duftnuancer af krydderurter samt den fyldige krop.

Den malolaktiske gæring er kun delvis. Lagringen foregår på egetræsfade (700 lt) i 2 år og fortsætter i yderligere 5 eller 6 år på flaske, hvorefter vinen sendes på markedet.

Anmeldelser

vigneto-testimonium1999: Klar rubinrød. Nærmest højtidelig duft kendetegnet ved indtryk af underskov og kirsebærmarmelade. Kraftig og harmonisk. En bemærkelsesværdigt rund vin med perfekt syreindhold. Duftnuancer af læder og solbærlikør og af violer i den friske og tørre eftersmag. En karakterfuld vin, både traditionel og moderne. (Duemilavini)

1997: Tradisjonellt fremstilt barbera med moden duft av fuktig skogbunn og eteriske oljer. Rik, saftig og syrlig vin med imponerende munnfølelse og stram finish. (Arne Ronold, Vinforum)

1997: En højtidelig vin med duft af pels og tjære.(Vini d’Italia del Gambero Rosso)

1996: En tilfredsstillende vin. (Vini d’Italia del Gambero Rosso)

 

Download vinoplysninger i pdf